Om Rezults

Rezults har mere end 20 års erfaring inden for administration, regnskab, salg og indkøb, HR, ledelse og projektstyring samlet i en enmandsvirksomhed med et netværk af samarbejdspartenere.

Bag Rezults står Patricia Ottzen, der har drevet virksomheden i mere end fire år efter en årrække i bl.a. KPMG. 

Se kort CV her.

”Jeg valgte at blive selvstændig, fordi jeg – gennem mit job – har mødt så mange små og større virksomheder, der dagligt udfordres af det administrative arbejde. Det er dygtige virksomhedsledere med gode produkter og kompetente medarbejdere.

Men enten bliver det administrative arbejde overladt til en enkelt medarbejder, der ikke nødvendigvis har den uddannelse eller viden, der skal til og som ydermere arbejder i et ineffektivt og forældet regnskabssystem. Eller også sidder virksomhedslederen selv i sin fritid og kæmper med papirdyngerne.

Her kan jeg skabe overblik – rydde op i papirdyngerne, få styr på løn- og ansættelsesforhold, vagtplaner, bogholderiet og administrationen. Jeg kan rådgive omkring efteruddannelse og opkvalificering til de administrative medarbejdere eller hjælpe med at vælge det billigste og mest effektive lønsystem.

Jeg kan desuden aflaste med det administrative arbejde og eksempelvis påtage mig bogholderi og lønkørsel. Alt sammen så du kan flytte fokus fra papirarbejdet til at skabe resultater i virksomheden.”

 

Skal din virksomhed være den næste?